Nyt lys på et komplekst felt

Holdet bag artiklen har analyseret 73 danske bygninger med fokus på både klimapåvirkning og tab af biodiversitet. Resultaterne viser, at selvom bygningers klimabelastning generelt ligger inden for de nye danske krav og vurderes af være på rette vej mod bæredygtigheden, så ændrer billedet sig markant, når vi også vurderer biodiversitet.‍

Det rette fundament
Som vi beskrev i den første artikel er feltet biodiversitet i byggeriet en meget kompleks størrelse. Selv de mindste skift og forskydninger rundt på kloden kan have stor og meget konkret betydning for os alle sammen. Og når man så desuden kobler hensynet til biodiversitet med hensynet til klimapåvirkning, så bliver det i mange henseender svært at gennemskue for almindeligt dødelige fagfolk.

Derfor er det nye studie også omfattende og komplekst, men overordnet set kan man se på to spor i artiklen: Et der handler om hvordan man forholder sig til tab af biodiversitet og hvilke datasæt man anvender. Og et andet, der handler om tabet af biodiversitet i byggeriet og hvordan vi kan gøre noget ved det. De to er naturligvis forbundne: for at kunne gøre noget ved det, er vi nødt til at have et oplyst og retvisende grundlag at handle på.

Fokus på materialer frem for drift
Et centralt fund i artiklen er, at de data, der anvendes i dag i bygningsreglementet, ikke er egnede til at vurdere biodiversitetstab. For at få mere retvisende resultater kobler projektet danske data til Ecoinvent-databasen. Her spiller især driftsfasen en stor rolle, primært og særligt fjernvarme er en tung post.

Det generiske fjernvarmedatasæt i Ecoinvent, som repræsenterer hele EU, er ikke repræsentativt for Danmark. Og når man i stedet modellerer et specifikt datasæt for dansk fjernvarme, reduceres biodiversitetspåvirkningen fra driften med op til 92%. Det er som udgangspunkt positivt, men tabet af biodiversitet er samtidig en realitet, så det betyder, at materialerne i højere grad bliver den primære kilde til biodiversitetstab. Derfor er vi nødt til fremadrettet at se på de enkelte materialers påvirkning af biodiversiteten som en del af LCA. Når vi bygger, sker materialernes påvirkning af naturen ikke kun på selve byggegrunden men ude i værdikæden, for eksempel dér, hvor råmaterialerne udvindes, eller hvor byggematerialerne produceres. Denne påvirkning kaldes, som nævnt i første artikel, off-site tab af biodiversitet, fordi den sker uden for byggepladsen. Den påvirkning, der sker direkte på grunden, f.eks. når vi fjerner beplantning eller ændrer jordforhold, kaldes derimod on-site biodiversitet.

Ved hjælp af særlige databaser, f.eks. Ecoinvent, kan man beregne hvor meget forskellige materialer bidrager til tab af biodiversitet. Det gør det muligt at kortlægge, hvilke materialer i en bygning, der har størst indvirkning på biodiversiteten, på samme måde som vi i dag beregner materialernes klimapåvirkning.

 
En altafgørende afvejning
En anden hovedpointe i studiet peger på en vigtig balancegang mellem klimapåvirkning og biodiversitet. Det forholder sig nemlig sådan, at biogene materialer som træ kan bidrage til lavere klimapåvirkning, men samtidig kan det lede til tab af biodiversitet, især når man betragter effekterne over mange år. Et for ensidigt fokus på klimapåvirkning kan dermed have negativ effekt et andet sted, hvis man ikke har øje for helheden.

Dermed risikerer vi at flytte miljøbelastningen fra ét område til et andet. Og derfor er det afgørende, at både klima og biodiversitet vurderes samlet, og at vi udvikler mere dynamiske modeller til fremtidens beregninger. Som det er i dag, når vi beregner disse påvirkninger, bruger vi modeller som forsøger at efterligne virkeligheden. Man kan tænke på modellerne som avancerede regnemaskiner, der prøver at forudsige, hvordan vores valg påvirker naturen. Men det er stadig forenklinger af virkeligheden. Modellerne er under udvikling, og vi har brug for mere dynamiske og helhedsorienterede metoder, der endnu bedre viser, hvordan vores materialevalg påvirker både klima og biodiversitet over tid.

I bund og grund handler det om, at biodiversitet bør ses som et parameter for bæredygtigt byggeri på linje med klimapåvirkning. Men det er komplekst og omfattende at forholde sig til, og derfor er det svært at tage hul på. Men det er vi nødt til, så det gør vi.

I næste og foreløbigt sidste artikel om biodiversitet i denne miniserie bliver vi mere konkrete og sætter fokus på, hvordan vi mere konkret arbejder med biodiversitet hos Ekolab, som en integreret del af vores ydelser.

Artiklens vigtigste pointer i punktform:

• Ved undersøgelse af 73 bygninger er blevet fundet en række sammenhænge mellem klima- og biodiversitetspåvirkninger.

• Det nuværende datagrundlag i bygningsreglementet er ikke tilstrækkeligt til at vurdere tab af biodiversitet.

• Repræsentative datasæt bliver vigtige når vi snakker tab af biodiversitet! Vi skal bruge data af høj kvalitet.

• Der er trade-offs mellem klimapåvirkning og tab af biodiversitet. Vi skal derfor øve os i at se på mere end blot CO₂-eq.

Artiklen udkom på MDPI d. 18/9 og kan læses i sin helhed her:  
Quantification of Biodiversity Loss in Building Life Cycle Assessment: Insights Towards Regenerative Design  

‍