Biodiversitet

Biodiversitet i byggeriet: komplekst, underbelyst og nødvendigt

Vi ved alle sammen, hvad biodiversitet er. Vi ved, hvad det er i vores egne haver. Vi ved, at vi skal lade vores have vokse vildt for biodiversitetens skyld. Vi ved at bierne helst skal have nogle blomster at boltre sig i. Vi ved, at biodiversitet er godt. Vi ved måske også, at den ikke har det så godt. Men ved vi også hvorfor? Ved vi, hvad den betyder på den helt store globale skala? Og ved vi, hvad vi faktisk kan gøre i byggeriet for at øge biodiversiteten, noget der batter mere end blot at lade vores private have vokse vildt?

Udgivet
October 2023
Skrevet af
Lasse Juhl Nielsen
Temaer
Biodiversitet
Kontaktperson
Læs mere

Biodiversitet er med til at sikre at klodens økosystemer fungerer som de skal. Og i sidste instans bliver det meget konkret og håndgribeligt. Hvis økosystemerne bryder sammen, har det betydning for vores klima, vores adgang til fødevarer og drikkevand og vores evne til at håndtere sygdomme. Hvis der opstår ubalancer - hvis vi forringer biodiversiteten - opstår der problemer, der vil forplante sig, og i sidste ende havne hos os og blive meget mærkbare. Arbejdet med biodiversitet handler med andre ord ikke kun om de enkelte arter, men også om hele økosystemer og jordens biogeokemiske processer. Og så handler det om etik - på vores vagt forsvinder der mange arter for altid.

Biodiversitetstab er på et systemisk plan ikke bare et miljømæssigt problem, men en trussel mod hele planetens stabilitet. Derfor skal vi gøre mere. Og derfor er biodiversitet i byggeriet så væsentlig for klodens fremtid, selvom det ikke fylder ret meget. Endnu.

Så håndgribeligt som muligt

Biodiversitet i byggebranchen er på et tidligt stadie, og derfor kan det være svært at forholde sig til. Det er ikke noget vi er vant til at måle på, og det bliver hurtigt meget abstrakt. Det vil vi gerne gøre noget ved, og derfor arbejder vi på dels at gøre det mere håndgribeligt og dels at gøre det mere enkelt at tage med i overvejelserne og indarbejde som en del af den pakke af ydelser, vi tilbyder.

For at gøre det håndgribeligt kan vi opgøre den umiddelbare skade det forvolder, at bygge et sted, og se hvad det svarer til i ryddede skovarealer. Bruger vi Naturfondens pris på 12 kroner for en kvadratmeter skov, kan vi opnå en samlet pris. Så kan vi faktisk sætte en konkret pris på tabet af biodiversiteten nu. Der kommer løbende nye værktøjer og måder at anskue biodiversiteten på. Dette er blot én af måderne, som kan være effektiv, fordi alle forstår kroner og ører. Men uanset hvordan vi regner, skal vi huske på, at I mange tilfælde kan tabet af biodiversitet ikke gøres om uanset, hvor mange penge, der spenderes.

On-site/off-site: en (logisk) del af LCA

Vi er vant til at kigge på bygningers klimapåvirkning i hele dens livscyklus. Men det at tænke biodiversitet ind i en større kontekst end vores egen matrikel er ikke så udbredt. Men hvis vi deler biodiversitet op i on-site og off-site bliver den pludselig en ret logisk del af arbejdet med LCA.

Når vi tænker on-site, så handler det om, hvad vores byggeri helt konkret gør i det område vi bygger i; hvor mange træer fælder vi, for at gøre plads til det nye domicil, sår vi andet end græs i forhaven og hvor mange bistader sætter vi på taget?

Når vi taler om off-site, så kigger vi på, hvad byggeriets delelementer har af indvirkning på biodiversiteten, ved udvinding, forarbejdning, produktion, transport og anvendelse. Og dermed er det ganske logisk at kigge på biodiversiteten i forbindelse med LCA.

Og perspektivet og effekten bliver meget større, når vi breder blikket ud til mere end vores eget lille frimærke. Vores valg ved et byggeri i Nordjylland kan påvirke biodiversiteten i Sydspanien og dermed det globale økosystem, som vi selv i sidste ende også er direkte påvirket af, selvom Spanien er langt væk. Og det kan i øvrigt vise sig, at beton ikke er dårligt for biodiversiteten selvom det måske ikke er det mest klimavenlige valg. Et fokus på reduceret klimapåvirkning er nemlig ikke ensbetydende med øget biodiversitet.

Mere viden på vej

Det er komplekst, og det er endnu ikke et særligt belyst emne. Men det er vigtigt, og derfor sætter vi fokus på det i en miniserie af artikler (hvoraf denne er den første). Der er mere konkret viden på vej, og når den er tilgængelig, pakker vi den ud og formidler den.

Og sidst men ikke mindst munder artikelserien ud i nogle råd til, hvordan man i praksis kan begynde at prioritere biodiversiteten i sit byggeri.

Antal projekter, infrastruktur

    

    

Antal projekter, samlet

    

    

Antal projekter, bygninger

    

    

Gennemsnitlig masse, bygninger

Visualisering af den gennemsnitlige masse for bygningerne i databasen, fordelt på bygningstypologier. Enfamiliehuse og rækkehuse som typisk er i et plan ses at have en lavere masse end resten af typologierne.

    

Gennemsnitlig masse, infrastruktur

Visualisering af den gennemsnitlige masse for infrastruktur i databasen, fordelt på trafikklasser. En generel tendens til større masse kontra højere trafikklasseses.

    

Fordeling af emissioner, bygninger

Fordelingen afemissioner på bygningstypologier og moduler. For enfamiliehuse og rækkehuse sesen lavere andel i modul A1-A3 og en større andel i modul C3, svarende tilstørre mængder biogene materialer, sammenlignet med andre bygningstypologier.

    

Fordeling af emissioner, bygningsdele

Fordeling af emissioner på bygningstypologier og bygningsdele.

    

Fordeling af emissioner, infrastruktur

Fordeling afemissioner på trafikklasser og moduler.

    

Skal vi tale om det?

Arbejdet med et mere bæredygtigt arbejdsliv ligger os meget på sinde, og vi vil meget gerne dele ud af de erfaringer. Hvis du er blevet nysgerrig eller har spørgsmål er du meget velkommen til at tage fat i os.