Er det bæredygtigt at bygge med genbrugsmaterialer?

Som tidligere beskrevet har vi været involveret som bæredygtighedsrådgiver på byggeri og renovering af to genbrugspladser for Middelfart Affald & Genbrug. Et modigt og visionært projekt, hvor man har valgt at bygge så meget med genbrugsmaterialer som overhovedet muligt. Det har medført en række udfordringer, men det burde til gengæld også medføre ressourcebesparelser og en besparelse på CO2-udledningen. Dermed burde det være en gevinst for miljøet.

I rapporten understreges det, at projektet ikke primært har haft til formål at skabe direkte CO₂-besparelser. Hovedformålet har været at implementere genbrugsmaterialer. Beregningerne i rapporten er gennemført som en attributionel livscyklusvurdering (LCA), hvor miljøpåvirkningerne vurderes ud fra de materialer og bygningsdele, der faktisk er anvendt i projektet. Denne tilgang er valgt, fordi erfaringerne fra Middelfart og Ejby kan være med til at give et konkret billede af begrænsninger og udfordringer ved at indarbejde genbrugsmaterialer i bygninger, set ud fra et CO2-mæssigt perspektiv.

Konkrete tal
Fra starten af designfasen og igennem projekteringen er der analyseret på effekten af genbrugsmaterialer. Byggeriet står færdigt nu, hvilket betyder, at vi kan regne konkret på det og se hvilken effekt det rent faktisk har at bygge med genbrugsmaterialer. Det har vi naturligvis gjort, for det skal vi gøre, hvis vi vil tage de rigtige beslutninger og rykke i den rigtige retning.

Vi har udarbejdet en rapport, der holder byggeriet i Middelfart op mod et tænkt eksempel, som det ville se ud, hvis man havde bygget og renoveret i samme omfang med nye og ikke genbrugte materialer.  

Der er naturligvis en masse hensyn og forbehold, som alle er behandlet i den fulde rapport, som kan downloades fra linket i venstre kolonne. Men uanset forbehold, så er besparelsen til at få øje på.  

Der er mange små og store pointer i rapporten men den generelle konklusion er, at der er opnået betydelige reduktioner på klimaaftrykket ved anvendelse af genbrugsmaterialer.

Udvalgte pointer
Rapportens fire gennemførte LCA-beregninger på de væsentligste bygningstypologier, og på CO2 reduktion ved brug af genbrugsmaterialer i anlægsarbejder (belægninger), viser at der generelt er opnået betydelige reduktioner i klimaaftrykket ved anvendelse af genbrugsmaterialer. På tværs af bygningstyperne ses forskellige drivere for reduktionerne – både i forhold til materialevalg og i forhold til energiforsyning.  

Den største effekt findes i posterne ‘råmaterialer’ og ‘fremstilling’, hvor miljøpåvirkningen fra produktion og forarbejdning af nye materialer ellers normalt udgør den dominerende del af det samlede klimaaftryk.  

Samlet set er der en CO2 reduktion via genbrugsmaterialerne på 403,5 ton CO₂-eq. Dette fordeler sig med 159 ton CO₂-eq ved opførelse af bygninger og 244 ton CO₂-eq på anlægsarbejder i terræn.  

Samlet er der indbygget 360 ton genbrugsmaterialer med en vægtmæssig genbrugsprocent på op til 42% i bygningstyperne.

På eksempelvis anlægsarbejder (udearealer), som vi ofte ikke medtager i LCA, bidrager brugen af knust beton, genbrugte belægningssten, granitkantsten og pullerter til markante besparelser i CO2udledningen. Hvis der var bygget med udelukkende nye materialer, så ville CO2 belastningen have været 37 personår. Hvorimod udledningen i det faktiske eksempel med genbrugsbyggeri i Middelfart svarer til 0,18 personår for genbrugsmaterialerne (udgangspunktet er en danskers indenlandske belastning på 6,7 ton CO₂-eq per indbygger).  

For enkelte materialer opstår der dog stadig en mindre påvirkning knyttet til supplerende processer, f.eks. brugen af nyt stenmel ved genlægningsarbejder. Dette understreger, at selv om genbrug generelt er burden-free i beregningen, så vil tilknyttede processer som f.eks. udskiftning fortsat have betydning for det samlede regnskab.  

Affaldshåndteringsfaserne er i de beskrevne scenarier reduceret, idet materialerne ikke bortskaffes som affald men i stedet nyttiggøres i projektet. Dette peger på en dobbelt gevinst; både undgået affaldsbehandling og undgået ny produktion.  

Samlet viser resultaterne altså, at inddragelse af genbrugsmaterialer i byggeriet giver relevante reduktioner i klimapåvirkningen. Genbrug reducerer ressourceforbrug og samtidig affaldsmængder, hvilket understøtter en mere cirkulær ressourceudnyttelse.  

Rapporten kan i sidste ende koges ned til tre anbefalinger – ud fra en traditionel anskuelse.

• Fokusér på de tunge materialer: Beton og stål er fortsat de største bidragsydere. Fremtidige projekter bør i højere grad undersøge lavemissionsbeton, genbrug af beton eller substitution med lettere løsninger.  

• Skalér genbrug: Det nuværende projekt har vist, at tegl, vinduer og træ kan genbruges med stor succes. Fremtidige projekter kan med fordel systematisere materialestrømme, så genbrug bliver mere forudsigeligt og skalerbart.  

• Reducer up front carbon: Da energimixet fortsætter med at blive grønnere, vil driften fylde mindre. Derfor bliver det endnu vigtigere at reducere upfront carbon i opførelsesfasen, bla. ved brug af biogene byggematerialer, og fokus på energitunge materialer i produktionsfasen.

Samlet set viser beregningerne, at projektet er grebet ambitiøst an: en ambitiøs brug af genbrugsmaterialer, fokus på træ som klimavenligt materiale og et generelt niveau, der allerede i dag lever op til nuværende krav i BR25. Den største udfordring fremover bliver at reducere andelen af beton og stål i byggeriet.

Efterskrift til eftertanke
Ovenstående LCA er udført med metoden attributionel LCA (A-LCA). Denne metode anvendes i dag generelt til dokumentation for overholdelse af LCA krav i Bygningsreglement og ved variantanalyser indkøbt som enkeltydelse jf. Ydelsesbeskrivelsen. A-LCA er også grundlaget for pointgivning i DGNB-certificering, men her foretages (fra 2025 ordningen) en såkaldt dynamisk beregning. Denne vurderer en bygnings miljøpåvirkning over tid med nye teknologiske løsninger for øje.

Vil man have foretaget holistiske beregninger, som vurderer bredere på effekten af materialeforbrug, så anvendes en konsekvensbaseret LCA (C-LCA). Her er der fokus på markedsmekanismer. Det du gør, har altså bredt vurderet konsekvenser i beregningen. Hvis du f.eks. anvender genbrugsmaterialer, så vurderes der samlet på negativ og positiv effekt. Og der gælder det, at kun én part får miljø credit for genbrugsmaterialet. Hvis du bruger egne nedrevne materialer, så går effekten til dit byggeprojekt. Køber du ved leverandør, så får de effekten. Altså den der har skabt muligheden for genbrug skal have effekten. Vi har lavet en C-LCA og iht. denne metode får man mindre reduktion på CO2 ved brug af genbrugsmaterialerne. Biodiversitet er også undersøgt i denne metode og f.eks. ‘koster’ det ca. 500 m2 mere skov på Bygn A at have genbrugt de aktuelle materialer, end hvis der var anvendt jomfruelige materialer.

Jamen det er jo svært at gennemskue! Og vi bruger jo A-LCA som beslutningsgrundlag, hvilket måske ikke er retvisende! Ja og ja. Bæredygtighedsbetragtninger er i konstant udvikling mod et stærkere helhedsperspektiv og dermed øget sværhedsgrad. En holistisk tilgang med grundigere rammesætning af betragtninger bliver normalen. Den må gerne kombineres med den sunde fornuft i analyser og beslutningsgrundlag – sammen med de rette kompetencer.

‍