Der er altid en nuance mere

Naturhistorisk Museum i København arbejder på en ny afdeling. En stor underjordisk udvidelse af det eksisterende museum tæt på Botanisk Have. En ambitiøs satsning, der efter planen slår dørene op i foråret 2027.

I forbindelse med det nye byggeri har museet overtaget en bygning opført i slutningen af 1800-tallet, nemlig det, der i sin tid hed Polyteknisk Læreanstalt. Bygningen skal indgå som en del af den nye udvidelse som kontor, undervisning og skoletjeneste.

Blik for helheden er en vej til varige forandringer
Naturhistorisk Museum i København er en del af Københavns Universitet, og derfor har Ekolab, i kraft af en rammeaftale med universitetet, været involveret i projektet. Hos Københavns Universitet arbejder man løbende med at udvikle arbejdet med bæredygtighed, og i den forbindelse har Ekolab fungeret som rådgiver.

Renoveringen af bygningen fra 1800-tallet er kun en lille del af det samlede projekt. Men det har fungeret som en form for testmiljø, hvor man har kunnet dykke dybt i forskellige processer og strategier, der kan hjælpe med at fremme bæredygtigheden i renoveringen. Hvad virker? Hvordan virker det? Hvor let er det at implementere? Hvad er effekten? Kan det betale sig?

Alle de spørgsmål som er helt essentielle at undersøge, hvis man vil skabe varige forandringer, fordi nye praksisser skal give mening hele vejen rundt, hvis alle parter skal kunne se formålet og være med til at understøtte forandringerne.

Projektet med at renovere den gamle polytekniske læreanstalt udgøres af en lang række mindre projekter, som alle er brikker i et større og ret komplekst puslespil. Derfor kan det, når man tester effekt og processer, være en fordel at se på brikkerne enkeltvist og undersøge deres respektive potentialer.

Et totaløkonomisk eksempel
Under renoveringsarbejdet har man fundet frem til nogle smukke originale trægulve. Og dermed opstod spørgsmålet, om trægulvene skulle renoveres og bevares eller om der skulle lægges linoleum, som der allerede lå på udvalgte områder. Med andre ord blev det et spørgsmål om, hvad der skal prioriteres i en bygning som denne: det praktiske og driftsmæssigt mest enkle eller det æstetiske og kulturhistoriske fokus. Her står to forskellige fagligheder overfor hinanden: på den ene side står en driftsafdeling, der skal sørge for vedligeholdelse og løbende renovering og på den anden står en arkitekt med det æstetiske blik og med øje for dén historiske kontekst og fortælling, som bygningen skriver sig ind i.

Og det er præcis her, at blikket for helheden er så væsentligt for at nå i mål. Og for at det ikke bliver et hypotetisk og uhåndgribeligt opgør mellem forestillinger og overbevisninger, har vi spurgt ind, undersøgt, opgjort og regnet på det. Det er der kommet en totaløkonomisk analyse ud af, der giver os mulighed for at sammenligne økonomien over en 50 års periode for 3 forskellige scenarier, hvor en lang række faktorer er regnet med. De tre scenarier er
1: Linoleum, 2: Lakerede trægulve, der vedligeholdes hvert 5. år og 3: Lakerede trægulve uden løbende vedligeholdelse.

Analysen viser, at der er store økonomiske forskelle i begyndelsen, forskelle der næsten udlignes over en 50-årig periode. Og der ses faktisk en lille besparelse ved bevaring af de originale trægulve med løbende vedligehold.

På den måde kan en totaløkonomisk analyse være gavnlig for samtalen mellem forskellige fagligheder. Nogle konkrete tal at forholde sig til. Men samtidig må man tage højde for, at resultaterne er afhængige af, at forholdene opretholdes over den 50-årige periode. Det vil sige, det er mindst lige så vigtigt, at samtaler, beregninger, beslutningsgrundlag og argumentation formidles videre til efterfølgende folk på posterne. Der skal kun én enkelt ny beslutning til i løbet af perioden for at ændre på analysens samlede billede og rykke ved grundlaget.  

Og samtidig kan det være relevant også at prøve at forholde sig til, hvad der sker efter de 50 år: hvis de originale gulve bevares men ikke vedligeholdes løbende, hvor længe kan de så holde, og hvor stor en udgift fører de med sig, når de ikke kan mere?

Det er et godt billede på hvor stor ‘helheden’ faktisk er i denne sammenhæng, hvor mange faktorer, der skal regnes med, for at det totaløkonomiske blik kan bruges som beslutningsgrundlag – selv i en lille del af et langt større projekt.

Der er altid en nuance mere.