Lange samarbejder skaber ringe i vandet

Vi kan ikke rykke verden alene. Ingen mand er en ø, og det gælder også virksomheder. Hvis vi virkelig vil rykke verden og byggebranchen et nyt sted hen, er vi nødt til at løfte i flok, og i den proces er stærke samarbejdsrelationer guld værd. Og jo længere en relation løber, jo stærkere kan den blive.

Medskabelse
Læs mere om vores værdigrundlag
Udgivet
1/30/2026
Læs videre

Et eksempel på sådan en relation er den vi har med KT Erhvervsbyg. En virksomhed, der, som navnet antyder, er dybt specialiseret i erhvervsbyggerier. Vi har arbejdet med KT i en årrække og har nu rundet 20 projekter sammen  

Særligt Team Bæredygtighed hos hhv. KT og Ekolab betragter næsten hinanden mere som gode kolleger end som samarbejdspartnere. Der er naturligvis kontrakter på samarbejdet, men i det daglige flyder kommunikationen og samarbejdet, som var vi kolleger.

Vores primære rolle i samarbejdet med KT er som DGNB- auditorer og BREEAM-assessorer. Det vil sige, vi hjælper med at opnå de bedst mulige bæredygtighedscertificeringer på projekterne. Og vi har også stået for en del Commissioning på udvalgte projekter. Vores langvarige samarbejde betyder, at vi har fuldstændig styr på vores samlede processer. Vi kender hinandens kolleger, vi ved hvem der er bedst til hvilke opgaver, og hvem der bedst kan svare på hvilke spørgsmål. Vi er med andre ord effektive. I store komplekse projekter, når vi hurtigere i mål til stor gavn for fælles kunder.

Fordi det primært handler om større erhvervsbyggerier – lager og industri med kontorfaciliteter, ja, så er det ikke finurlige arkitektoniske detaljer, der er udfordringen. Nej, det komplekse ligger i skalaen og effektiviteten, der har stor indvirkning på alle parametre. Alt er stort, alt går hurtigt, og der er mange mennesker involveret, derfor kan små forskydninger betyde store forskelle i sidste ende. Og netop derfor er kommunikationen vigtig. Små misforståelser kan sende store projekter i en forkert retning, hvilket kan være vældig omstændigt at rette op på.


1+1=3
KT’s team bæredygtighed er tæt forbundet til deres fagfolk og tegnestue og vi hos Ekolab er bindeleddet til den anden side, til systemet for certificeringer. I fællesskab sørger vi dermed for, at byggeprojekterne performer så godt som muligt i forhold til at opnå de ønskede certificeringer. Og det lange fortrolige samarbejde er med til at sikre intern forståelse og undgå de fleste misforståelser.  

Men det kan mere end bare øge effektiviteten. Vi har indtil flere eksempler på, at projekter faktisk har opnået bedre resultater end forventet, fordi vi i de gode relationer ofte finder de sidste procentpoint, der får certificeringen til at tippe til næste niveau. Eller gode detaljer som løfter den absolutte bæredygtighed. F.eks. var målsætningen for nyt domicil for RAINS ved Aarhus DGNB Guld, men det lykkedes faktisk projektet at opnå DGNB Guld med Hjerte. Vi fik i fællesskab afdækket potentialer, der i sidste ende havde en positiv afsmitning på DGNB-scoren for byggeriets sociale bæredygtighed.

Vidensdeling, der gør os selv overflødige?
Vi er specialister i certificeringer, simuleringer og projektering af installationer samt commissioning. En viden som vi med glæde deler ud af. Det betyder, at man i et langt samarbejde med Ekolab som regel selv som kunde vil lære meget af det vi faktisk bidrager med. Og vi har således også holdt kurser for f.eks. KT Erhvervsbyg, så de bliver i stand til selv at løse opgaverne optimalt in-house. Og dermed kan vi støtte dem i deres gode arbejde med mere bæredygtigt byggeri.

Men er det ikke farligt at gøre sig selv overflødig på den måde? Nej, for bliver vi overflødige i ét projekt, betyder det først og fremmest, at vi har rykket noget og hjulpet en samarbejdspartner på vej. Og vi får frigivet ressourcer til at kaste os ud i nye opgaver – en specialrådgiver skal hele tiden søge nye udfordringer. På den måde rykker vi os selv og bidrager til byggebranchens transformation. Derfor er medskabelse en grundværdi hos Ekolab.  

Vi har som branche og som samfund ikke råd til at holde kortene for tæt til kroppen. Vi må og skal vidensdele, hvis vi vil skabe varig positiv forandring.

Derfor søger vi de lange, stærke samarbejder. De gør os ikke overflødige på sigt, de gør os stærkere.