Samsøgades Skole: Projektering og byggeledelse

Alle løsninger er tilpasset den oprindelige arkitektur, og de implementeres, mens skolen er i drift.
Byggeledelse
Ventilation
El-installation og belysning
CTS – projektering og udbud
Varme
Samarbejdspartnere
Arkitekter Johansen og Rasmussen, WSP Danmark A/S
Periode
2020-
Rolle
Projektering og byggeledelse
Bygherre
Aarhus Kommune
Kunde

De seneste fire år har Ekolab bidraget til en omfattende renovering af Samsøgades Skole, som ligger i det charmerende Øgadekvarter i Aarhus C. Renoveringen bliver udført, fordi skolens elever og ansatte var plaget af dårligt indeklima i klasselokalerne. Overordnet får 23 lokaler derfor etableret nye ventilations-, CTS- og varmeanlæg samt solafskærmning. Derudover bliver vinduerne, belysningen og lofterne skiftet, og skolen får samtidigt fire nye toiletter og en elevator.

Mere konkret har man valgt at etablere decentral ventilation, hvilket vil sige, at hvert klasselokale får eget anlæg, som integreres i et nyt akustikloft. Til at komme af med afkastluft benyttes de gamle skorstene på skolen. Med hensyn til solafskærmningen valgte man en integreret, dynamisk løsning, da denne forhindrer varmen fra sollyset i at komme gennem vindueskonstruktionen og ind i rummet. Samtidigt er løsningen mere diskret end en udvendig solafskærmning og forstyrrer derfor ikke facadens arkitektoniske udtryk i samme grad.

Ekolab har deltaget i projekteringen af alle tekniske installationer. Vi har mere præcist haft ansvaret for projektering af belysning, ventilations-, CTS- og varmeanlæg, men har også været med til at projektere vinduer og lofter. Endeligt deler vi byggeledelsen med arkitekten på projektet, Arkitekter Johansen og Rasmussen.

Skolen, som blev opført helt tilbage i 1914, er bevaringsværdig, hvorfor hele renoveringen udføres med stor respekt for den opførte arkitektur. Det betyder, at der ikke er valgt en eneste standardløsning i projektet; alle løsninger er tværtimod tilpasset bygningens oprindelige sjæl. Et eksempel herpå er de nye vinduer, som er speciallavede, således de ligner de gamle.

Projektet udføres, mens skolen er i drift. Det gøres på den måde, at fire klasselokaler renoveres ad gangen, og stilladset rykker med. Dette er et udfordrende aspekt ved projektet, da skolen grundet sin beliggenhed ikke har meget skolegård eller mange parkeringspladser, og derfor har stilladset begrænset plads at stå på.

Projektansvarlige

Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt

Skal vi udfordre status quo?

Start dialogen her