Rubinhaven: Commissioning og DGNB Guld
Med DGNB-auditering, commissioning og flere enkeltydelser har Ekolab bidraget til opførelsen af 124 lejelejligheder, erhvervslokaler og kælder på byggefelt A17 i den nye bydel Høje-Taastrup City. Ejendommen er bygget i brungule teglsten og har en gennemgående rubinrød farve, der blandt andet pynter altaner, vinduer og endda postkasser – heraf fik stedet sit navn: Rubinhaven.
Lejlighederne har to til fire værelser fordelt på 59 til 100 kvm, hvilket skaber en varieret beboersammensætning af både enlige, par og børnefamilier. Med blik for fællesskabet blandt beboerne valgte man at etablere et café- og loungemiljø i stueetagen. Her har beboerne desuden adgang til uformelle arbejdsområder samt et tilstødende lokale, der kan lejes til enten private møder, workshops eller festlige arrangementer. Udenfor er der etableret et grønt gårdrum med både legeareal, rolige opholdszoner, en stor pergola og rødviolette blomster.
Ekolab varetog som nævnt DGNB-processen og enkeltydelser indenfor bæredygtighed fra de indledende faser i projektet til afleveringen af det færdige byggeri. Af den grund har vi været meget involveret i både projektering og udførelse. I kombination med rollen som auditor gennemførte vi LCA og LCC samt var med til at sikre, at de anvendte byggematerialer opfylder krav til kemisk indhold.
Derudover var Ekolab ansvarlig for commissioning-processen. Her sikrede vi blandt andet, at de udførende tekniske fag var en del af projekteringen, og at bygherre og driftsansvarlige havde mulighed for at komme med input, hvad angår krav til tekniske installationer.
Fotokreditering: Mangor & Nagel
.jpg)
Se hvilke af vores ansatte du kan kontakte om dette projekt
Skal vi udfordre status quo?
Start dialogen her