RessourceCenter Vejle: DGNB-certificering af fremsynet genbrugsstation

Projekttype 

DGNB Guld-certificering med Hjerte af ny genbrugsstation

Kategori

Erhvervsbyggeri

Ekolabs ydelser

DGNB-auditor, commissioning og bæredygtighedsledelse

Bygherre

Vejle Kommune

Samarbejdspartnere

Raunstrup Byggeri, HM Entreprenør, Hundsbæk & Henriksen, RAVN Arkitektur, LOOP Architects og Schönherr Landskabsarkitekter

Beliggenhed

Vejle

Periode

2020-2023

Kontakt

Line Søndergaard Kristensen lsk@ekolab.dk, +45 22 55 17 68

RessourceCenter Vejle er fremtidens svar på en genbrugsplads. Med byggeriet har Vejle fået et nyt fyrtårn for den grønne omstilling, som skal inspirere til forandring og sætte krav til fremtidigt byggeri – både nationalt og globalt. Som en del af et ambitiøst team har Ekolab bidraget til projektet med en kombination af bæredygtighedsledelse, commissioning og DGNB-auditering.

Med den fremtidssynede genbrugsstation skal borgernes brugte materialer genbruges og genanvendes på en ny og innovativ måde, der skaber værdi for både borgerne og samfundet generelt. For at sikre at så meget som muligt kan genanvendes, er anlægget indrettet på en måde, hvor man passer bedst muligt på de ressourcer, der kommer ind. For eksempel skal borgerne i stedet for at smide sine effekter i en container, hvor de både kan gå i stykker og blive våde, aflevere dem i overdækkede rum. Til de besøgende på RCV er der også indrettet et formidlingscenter, hvor der bliver mulighed for at lave forskellige forsøg og udstillinger om blandt andet cirkulær økonomi og upcycling.

Ambitionen var at indarbejde FN’s 17 verdensmål og med projektet bidrage til en CO2-reduktion på 70% i 2030. Ekolab anvendte derfor en holistisk tilgang til opgaven, hvor man kombinerede processerne knyttet til henholdsvis bæredygtighedsledelse, DGNB-certificering og commissioning. Certificeringsmæssigt udmundede arbejdet i DGNB Guld med Hjerte. Hjertet gives til bygninger, der i særlig grad har sikret et sundt indeklima for de mennesker, som skal bo eller arbejde i dem.