Ofeliahaven: DGNB Guld-certificering af 110 nye boliger

Projekttype 

DGNB Guld-certificering af 110 nye boliger

Kategori

Etageejendomme, boligbyggeri, totalentreprise (ABC – Rådgivende Ingeniører)

Ekolabs ydelser

DGNB-konsulent/auditor og commissioning-leder

Kunde

ABC – Rådgivende Ingeniører

Bygherre

Balder Danmark A/S

Beliggenhed

Helsingør

Periode

2020-2022

Kontakt

Jørgen Lange, jl@ekolab.dk, +45 26 22 57 30

Som DGNB-konsulent/auditor og commissioningleder har Ekolab bidraget til opførelsen af 110 nye boliger på den gamle hospitalsgrund i Helsingør – et boligbyggeri med fokus på mangfoldighed og fællesskab.

Ofeliahaven blev opført med ambitionerne om at skabe en ny og levende bydel med plads til alle generationer. Af den grund varierer boligernes størrelse og antal af værelser, så bebyggelsen kan rumme både studerende, par, enlige, børnefamilier og ældre. Fællesskabet mellem beboerne skal styrkes af de hyggelige opholdssteder og legeområder, der findes i kvarterets grønne haverum, samt et fælleshus med fest- og forsamlingslokaler.

Ekolab stod som DGNB konsulent/auditor på projektet for at udarbejde bæredygtighedsstrategi, livscyklusvurdering af materialer (LCA), vurdering af livsomkostninger (LCC) samt indsamling og udarbejdelse af dokumentationsmateriale til certificeringen.

Yderligere havde Ekolab som commissioning-leder ansvaret for at gennemføre tværfaglige granskninger af projektets tekniske installationer. Commissioning-processen anvendes som proces- og kvalitetsstyringsværktøj til at sikre en optimal indkøring og drift af bygningen. Processen sørger for at inddrage og uddanne driftsorganisationen i de bygningsspecifikke systemer.