Forsøgshus med lavt CO2-aftryk og Frivillig Bæredygtighedsklasse

Projekttype 

Nybyggeri af enfamiliehus

Kategori

Boligbyggeri

Ekolabs ydelser

Ansvarlig for FBK-processen

Bygherre

Simon Bullinger

Beliggenhed

Hvidovre

Periode

2022-2023

Kontakt

August Sørensen, as@ekolab.dk, +45 30 12 76 06

Ekolab har bidraget til opførelsen af et enfamiliehus på Hvidovre Strandvej. Boligen, som både optræder i DR-programmet ”Vores første hus” og Børsen Byggeri, består af en klar hovedbygning og en mindre og lavere sidebygning, hvorpå der er placeret en tagterrasse. Den er enkel og klar i sit formsprog, hvilket understreges af en simpel og minimal materialepalet.

Ambitionen var at opføre en bolig med så lavt et klimaaftryk som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten, holdbarheden og sikkerheden af byggeriet. Af den grund benyttede man både velkendte materialer, som med tiden har bevist deres værd, og produkter, som er produceret af genanvendt materiale og har en dokumenteret returordning.

Bygherren ønskede konkret, at huset skulle opfylde kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). Ekolab var ansvarlig for denne proces, som blandt andet indbefattede LCA- og LCC-beregninger, dagslyssimuleringer og undersøgelse af kemikalier i byggematerialer.