Fyrkanten: DGNB Guld-certificering af Nybyggeri i Høje-Taastrup C

Projekttype 

DGNB Guld-certificering af nye boliger

Kategori

Etagebyggeri, boligbyggeri, totalentreprise (ABC – Rådgivende Ingeniører)

Ekolabs ydelser

DGNB-konsulent/auditor og commissioning-leder

Bygherre

Balder A/S

Beliggenhed

Høje-Taastrup

Periode

2020-2022

Kontakt

Jørgen Lange, jl@ekolab.dk, +45 26 22 57 30

Som DGNB-konsulent/auditor og commissioning-leder har Ekolab været med til at opføre et nyt byggeri på byggefelt A10 i Høje-Taastrup City. Byggeriet varierer mellem at have fire til seks etager og omfatter ca. 9.000 kvm bolig, 330 kvm erhverv og 350 kvm kælder. Dertil kommer attraktive tagterrasser og gårdrum med masser af beplantning og sollys.

De i alt 106 boliger, byggeriet rummer, har alle langt udsyn hen over områdets bypark eller de lavere rækkehuse mod nord. Disse åbne omgivelser sikrer, at boligerne er velbelyste.

Som DGNB-konsulent/auditor på projektet stod Ekolab for koordinering af rådgiverindsats og udarbejdelse af dokumentation til certificeringen, heriblandt livcyklusvurderinger (LCA) og livsomkostninger (LCC) samt kemi. Ekolab varetog yderligere commissioning-ledelsen og gennemførte processen i tæt samarbejde mellem Ekolab, Sjælsø Management, ABC – Rådgivende Ingeniører, SINUZ, bygherre og bygherres driftsorganisation.