DMJX, Ørestad: DGNB-certificering og commissioning af ny skole

Projekttype 

Nybyggeri af skole

Kategori

Uddannelsesbyggeri

Ekolabs ydelser

DGNB-auditor og commissioning-leder

Bygherre

DMJX

Samarbejdspartnere

5E Byg, PHL Arkitekter, Ingeniør'ne A/S

Beliggenhed

København S

Periode

2021-2024

Kontakt

Line Søndergaard Kristensen, lsk@ekolab.dk, +45 22 55 17 68

Som DGNB-auditor og commissioning-leder bidrager Ekolab til opførelsen af et nyt uddannelsesdomicil i den nordlige del af Ørestad, der skal huse Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Ambitionen er, at byggeriet skal opnå både DGNB Guld og Hjerte, som er en selvstændig udmærkelse for sundhed og komfort. 

Åbenhed, forbundet og omstillingsparathed er nøgleord for den syv etager høje bygning. Som PLH Arkitekter skriver, skaber store glaspartier transparens og inviterer verden inden for, mens en fleksibel indretning gør, at bygningen løbende kan tilpasses fremtidens skiftende behov. Derudover fungerer bygningens store atrium, der forbinder samtlige etager vertikalt, som et centralt torv med café, kantine og mulighed for forskellige arrangementer såsom foredrag, filmforevisninger og borgermøder. Op gennem det imponerende 29 meter høje rum roterer et grønt trappeforløb med plantekasser, som trækker Amager Fælleds natur ind i huset.

Projektet har lagt vægt på bæredygtige løsninger, som mindsker CO2-aftrykket, nedbringer energiforbruget og øger trivslen blandt bygningens brugere. Ambitionen om at opnå DGNB Hjerte indebar da også et udvidet fokus på luftkvalitet, akustik, visuelt miljø og termisk indeklima.