Johan bruger sin brede erfaring med processer indenfor strategi, udvikling og renovering af bygninger og byområder, til at yde bæredygtighedsrådgivning, bæredygtighedsledelse og drive udviklingsprojekter. Johan er ansvarlig for at fremme bæredygtig renovering i Ekolab og formidle bæredygtige processer i renoveringsarbejdet gennem kursusudvikling og undervisning.
Med tværfaglighed, det gode samarbejde og visioner i fokus bruger Johan sin erfaring fra flere vinkler af byggeriets værdikæde til at skabe værdi og mere bæredygtighed i byggeriet. Johan har siden sin uddannelse som arkitekt fra Aalborg Universitet i 2012 arbejdet med byggeri, som arkitekt og projektleder både privat i arkitektvirksomhed, offentligt i Københavns Kommune og som rådgiver og bygherre i selvstændig virksomhed.
Kontakt gerne Johan, hvis I vil vide mere om at arbejde strategisk med bæredygtighed i jeres bygningsrenovering eller indarbejde ny og kommende EU-lovgivning i jeres arbejde (EPBD, CSRD bæredygtighedsrapportering og alignment med EU-taksonomien).