Energi

Optimeringsanalyser, konkret projektering, udviklingsprojekter og formidlingsopgaver

Ekolab har sit udspring i lavenergibyggeri og vedvarende energi. Firmaet var pionerer inden for passivhuse og har i mange år arbejdet dedikeret med optimering af lavenergibyggeri. Ydelserne er optimeringsanalyser, konkret projektering, udviklingsprojekter og formidlingsopgaver. Siden 2010 har Ekolab øget sit fokus på energioptimering af det eksisterende byggeri. Kompetencer er opbygget med bl.a. udviklingsprojekter med helhedsrenoveringer af det ældre byggeri, store energiscreeninger for kommuner udført i flerårige rammeaftaler, ESCO-projekter for kommuner og regioner og konverteringsprojekter vedrørende vedvarende energiforsyning.

Screening og specialudviklede analyseværktøjer

Efter gennemgang af over 1,2 mio. m2 byggeri kan Ekolab tilbyde et optimeret screeningsarbejde med anvendelse af 3D scanninger og analyser med specialudviklede analyseværktøjer. I projekteringen af renoveringsprojekter inviterer Ekolab uden merpris til en grundig dialog med både bygherre og entreprenører om optimering af løsninger.
Ekolab har siden etableringen overført viden til byggebranchen med en lang række foredrag og kurser om energiløsninger. Siden 2012 er der bl.a. udviklet og gennemført en lang række kurser for MOLIO (tidligere Byggecentrum) indenfor ’Installationer i lavenergibyggeri’, ’Lavenergidesign af større bygninger’ og ’Helhedsorienteret energirenovering’.

Commissioning

Ekolabs procesorienterede tilgang anvendes også ved arbejdet med commissioning, som er lige dele proces, jura og teknik. Ekolab har kompetencerne til at facilitere designprocessen, sikre kvalitet i udførelsen og dokumentere bygningernes energi- og indeklimaperformance før aflevering.

Skriv til Ekolab