Ekolab er med på holdet, der står bag Fabers Fabrikker-projektet, som nu er nomineret til den fornemme “EU Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Award” 2024.
Fabers Fabrikker-projektet (ombygning af rullegardinfabrik til boliger) er baseret på ideen om, at moderne mennesker ønsker bæredygtige boliger med et lavt CO2-aftryk, men også at vi ønsker kompakte, effektive boliger af høj kvalitet, der både giver og indeholder identitet.
Ekolab har medvirket til at definere og dokumentere bygningens energiprofil herunder også udarbejdelse af indeklimaanalyser og projektering af alle tekniske installationer, ligesom vi har udført fagtilsyn i udførelsesfasen.
De øvrige aktører er Skibsted Ejendomsudvikling, Faaborg-Midtfyn Kommune, arkitekterne i Arcgency, Aarhus Universitet og PH Byg.