Ekolab står endnu en gang på listen over virksomheder, der er nomineret til Renoverprisen. Her i 2023 for vores indsats i forbindelse med renoveringen af A.C. Bangs Hus, Østergade 27 i København, hvor vi som rådgivere har bidraget til optimering af energi og indeklima samt gennemført en DGNB Sølv-certificering og DGNB Diamant.

Dommernes begrundelse for nomineringen lyder således:

“Projektet er et rigtig godt eksempel på, at man har haft respekt for det oprindelige byggeri, samtidig med at man har optimeret det til nutidens behov og krav til erhvervslejelokaler. Vi har bl.a. nogle CO2-krav i dag, som man ikke havde i 30’erne. Her er projektet lykkedes med at reducere en stor del af energiforbruget, og denne klima- og energibevidsthed kan også være med til at tiltrække nye lejere til bygningen, da bygningen har fået både en DGNB-certificering og en DGNB Diamant.”

Vores indsats for at skabe et bedre indeklima blev kombineret med en indsats for at reducere ejendommens høje energiforbrug, og på den måde opnå både markante komfortforbedringer og store energibesparelser. Energibesparelserne er opnået ved forbedringen af den eksisterende klimaskærm og den nye højisolerede klimaskærm omkring de nye tagboliger.

Det beregnede fremtidige energibehov (energiramme) er ca. 90 kWh / m². Det er en reduktion på over 75% i.f.t. tidligere og vil bringe bygningen i Renoveringsklasse 2. og energimærke B. Dette mål nås, når den sidste resterende renovering af stueetagens butik er afsluttet.

Energieffektiviteten er også øget på forsyningssiden, med fjernkøling, varmeanlæg forberedt til lavtemperatur-fjernvarme og med solceller til egenproduktion af el, der leveres til ejendommens brugere.

Som ramme for en koordinering og optimering af indsatsen for bæredygtighed valgte bygherre at lade projektet præcertificere til DGNB sølv. Det gav et bredt sæt af kriterier for bæredygtighed og et værktøj til at prioritere mellem de forskellige tilgange, og opnå det bedst mulige resultat i.f.t. de bindinger, der ligger i en eksisterende bygning.

Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Prisen har eksisteret siden 2013.

De fem nominerede projekter til Renoverprisen 2023 er udvalgt blandt i alt 182 indstillede projekter.

Læs mere om nomineringen her: https://renover.dk/projekt/a-cbangs-hus/ 

Måske har du også lyst til at læse lidt om…

Energianalyse og -optimering 

Ekolab har arbejdet med lavenergibyggeri fra virksomheden blev etableret. Vi var pionere indenfor passivhuse og har...

CIRKULÆRT BYGGERI

På konferencen, Circular Build Forum 2024 (ultimo januar), kan du i år høre om et projekt fra den virkelige verden -...