RessourceCenter Vejle er fremtidens svar på en genbrugsplads og et “nyt fyrtårn til fortsat grøn omstilling”, der skiller sig ud og inspirerer til forandring, samtidig med at det sætter krav til fremtidigt byggeri – både nationalt og globalt. Ekolab er med på det ambitiøse team, og vi skal lave en kombination af bæredygtighedsledelse, commissioning, samt fungere DGNB auditør/konsulent på projektet.
Bedste rammer for brugerne og en optimal arbejdsplads
RCV er ambitiøst ressourcecenter der kommer borgerne i Vejle til gode; med centeret skal AffaldGenbrug, HM Entreprise A/S og resten af teamet, heriblandt Ekolab, nemlig sørge for en fremtidssikret ressourcehåndtering. Med det grønne fyrtårnsprojekt, er målet at bevare jordens knappe ressourcer, samt fokusere på genbrug og genanvendelser. Det gør man ved at gentænke besøget på ressourcecenteret; ved blandt andet at ændre den måde man normalt afleverer sit affald på og ved at etablere levende formidling.
Læs mere om Ressourcecenter Vejle
Målet er at skabe et byggeri der skaber de bedste rammer for brugerne og en optimal arbejdsplads for både administrativt personale og servicemedarbejdere, samtidig med at man sikrer at niveauet for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger holdes på et minimum.

Læs mere fakta om ressourcecenteret
Helhedsorienteret commissioning: FNs 17 Verdensmål og DGNB Guld
Ambitionen er indarbejdelse af de 17 verdensmål og opnåelse af DGNBGuld-certificering for hele byggeriet. Disse mål søges realiseret igennem bæredygtighedsledelse, udført af Ekolab, hvilket vil garantere en helhedsorienteret tilgang til hele processen, samtidig med at Ekolab varetager rollen som DGNB konsulent/auditør. Den helhedsorienterede tilgang kommer også til at omfatte commissioning-processen med det formål at opnå den bedst mulige opstart og drift af byggeriet.
“Ekolab er som bæredygtighedsspecialister stolte over at være en del af teamet – og vi glæder os til et tæt samarbejde med alle parter, om at gå de ekstra meter med bæredygtighed i byggeriet”
Jørgen Lange, Ekolab, direktør
Bæredygtighedsaspektet søges sikret igennem grundige overvejelser i forhold til levetid og genanvendelighed for mulige nye materialer, cirkulær økonomi, udstrakt genbrug, upcycling, anvendelse af overskudsmaterialer – og formidling om dette. For at inspirere til forandring, er formidlingen af selve projektets elementer vigtig, og derfor er FNs 17 verdensmål, en samfundskontrakt på verdensplan, udgangspunktet for at kommunikere bæredygtighedsarbejdet.


Alle samarbejdspartnere i projektet, hvad enten det drejer sig om ingeniører, arkitekter eller projektledere, har en solid baggrund og et stort engagement i arbejdet med bæredygtighed, og deler samme fælles filosofi og vision.
Læs mere om DGNB certificering på Vejle Kommunes hjemmeside
Læs mere om FNs 17 verdensmål på Vejle Kommunes hjemmeside
Ekolab er stolte over at kunne at bidrage til en grønnere fremtid, takker Vejle Kommune for tilliden og modet, og glæder os til at trække i arbejdstøjet sammen med et stærkt team.