Energirenoveringer udgør langt størstedelen af Ekolabs opgaver; men et blandt firmaets mange kompetenceområder er indeklimaanalyser som Ekolab udfører for både private virksomheder og offentlige institutioner.
Det er almindelig kendt at et godt indeklima giver bedre indlæringsevne hos skoleelever og studerende og også indlysende at det giver højere komfort for personalet på en hvilken som helst arbejdsplads. Mindre oplagt er det måske at indeklimaet også påvirker personalets produktivitet, så en investering i en forbedring af indeklima også kan være en investering der kan betale sig. (Læs evt. mere her)
Indeklimaanalysen af Starks lønningskontor på Skanderborgvej i Viby, som blev udført af Ekolab i foråret 2018, er et typisk eksempel på hvilke elementer der almindeligvis indgår i en undersøgelse af indeklima. Lønningskontoret var et nyindrettet storrumskontor, som på daværende tidspunkt havde været brugt i cirka 1 år, hvor de indrapporterede gener dækkede hele spektret: der var problemer med temperatur, ventilation, akustik, og blænding både i forbindelse med solindfald og belysning.
Det blev afdækket at problemer med overtemperatur og tung luft havde sit udspring i et stort solindfald i kombination med den naturlige varmeafgivelse fra i dette tilfælde 9 personer og deres PC’ere, printer og kopimaskine. Varmen blev akkumuleret i bygningens tunge betonkonstruktioner i løbet af dagen, hvilket betød at starttemperaturen ved begyndelsen af en almindelig forårsarbejdsdag allerede var i den høje ende. Løsningsforslag til problemerne var natkøling og reduceret indblæsningstemperatur i varme perioder, bedre solafskærmning og udskiftning til LED-belysning.
Problemer med undertemperaturer ville kunne afhjælpes ved hjælp af vejrkompensering, så varmeanlæggets fremløbstemperatur tilpasses det aktuelle behov, og ved etablering af dynamiske termostater og indregulering af varmeanlægget. Begge tiltag ville også kunne medføre en varmebesparelse.
En af de rapporterede gener på lønningskontoret var at luften ofte var tung; dette blev forsøgt afhjulpet ved udluftning via vinduerne, hvilket igen medførte problemer med træk og støj fra trafikeret vej. Derudover blev der, med lukkede vinduer, klaget over lugtgener og træk i vinduessiden. Kontinuerlig logning af CO2-niveau, temperatur, fugt og støj over flere dage, sammenholdt med ventilationsanlæggets driftstid, viste at luftskiftet i driftstiden var tilfredsstillende, men temperaturen generelt var for høj, hvilket gav en fornemmelse af tung luft. Temperatursvingninger om natten, hvor ventilationen ikke var i drift, indikerede at der kom luft og måske lugtgener fra den underliggende etage. For at undersøge trækgenerne, blev der udført røgtest for at afdække luftens bevægelse. Dette afdækkede bl.a. at trækgener ved et af vinduerne skyldtes for stor luftmængde fra indblæsningsarmatur i rummets modsatte side. Forbedret indregulering af luftmængderne, natkøling i varme perioder, samt tidligere opstart af dagdrift blev anbefalet for at forbedre indeklimaet.
Lokalets indretning med hårde overflader og den deraf afledte akustik medførte problemer med et højt støjniveau. Det oplevedes især som et problem på grund af konflikten mellem de henholdsvis koncentrationskrævende og kommunikationskrævende opgaver, der skal løses på kontoret. Løsningsforslag var akustikregulering mellem de enkelte arbejdspladser ved hjælp af lydabsorberende flader eller tiltag der forbedrer akustikken generelt. Derudover ville det være hensigtsmæssigt at blive enige om en ’støjpolitik’.
Endelig oplevede man på Starks lønningskontor problemer med blænding og belysning. Først og fremmest drejede det sig om blænding og reflekser fra sollys. Her ville den mest effektive løsning på problemet være udvendig solafskærmning, men den er også forholdsvis dyr. En billigere mulighed er solfilm på ruderne, som dog vil påvirke lysindfaldet. Den daglige løsning på blændingsproblemet fra solen var at trække lamelgardinerne for, hvilket medførte en oplevelse af utilstrækkeligt arbejdslys. Målinger viste at belysningsnormens krav var opfyldt, så der konkluderedes at generne måtte skyldes kontrasten mellem dagslysindfald og lokalets mørke indretning. Oplevelsen af dårligt arbejdslys og klager over blænding fra den eksisterende belysning kunne afhjælpes ved en udskiftning til LED-belysning med diffus afskærmning, samt evt. dagslysstyring. LED-belysning reducerer desuden varmetilskuddet og elforbruget.