Myndighedsprojektet på den ambitiøse renovering af Ryesgade 25 er nu godkendt og projekteringen kan gå ind i sin sidste fase.
Projektet består i en total energirenovering af 5 opgange med 5 etager og konvertering af eksisterende tørreloft til nye lækre tagboliger. Der vil efter endt renovering og ombygning være 45 lejligheder og mulighed for etablering af en café i stuetagen ud til Ryesgade.
I de eksisterende lejligheder udføres der sædvandlige opgraderinger med nyt køkken og nyt badeværelse og general istandsættelse. Herudover etableres der en indvendig isolering med kompakt isolering, som giver god isolering uden der bruges væsentlig areal af rummene. Vinduer udskiftes og flere vinduer ændres til franske altaner. I alle lejligheder installeres decentralventilation, der sikre et godt indeklima efter renoveringen også selvom lejligheder nu er blevet tættere. I alle lejligheder indbygges intelligent el, der giver mulighed for ”sluk alt”, således at standby forbrug kan undgås når der ikke er nogen hjemme. Den intelligente el giver også mulighed for forbrugsovervågning med timeværdier, så beboere er bevidste om deres forbrug. I øvrigt etableres nyt VVS, herunder konvertering fra 1-strengs til 2-strengsvarmeanlæg.
I forbindelse med renoveringen etableres der nyt miljørigtigt fællesvaskeri i kælderen, hvor tørretumblere er drevet med bygas, vaskemaskiner med fjernvarmeopvarmning og hvor der benyttes indsamlet regnvand til tøjvask.
I det endelige projekt arbejdes det på at hoverholde energiklasse A2015, men minimum forventes at opnå energiklasse A2010. Projektet arbejder på at blive et af de første renoveringsprojekter der bliver DGNB certificeret (pilotprojekt).
Projektet udføres for Drost Fonden, med Arup og Hvidt som administrator, rådgiver teamet består ud over Ekolab af rönby.dk, Krydsrum arkitekter og Falkon rådgivende ingeniører. Ekolab, Rönby.dk og Krydsrum indgår i det strategiske samarbejde Energi+.
For yderligere oplysninger kontakt Mark Slater