Mike Vinge Madsen er ansat som ingeniør med henblik på at styrke vores projekterings- og udviklingsopgaver. Mike er oprindeligt uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har fortsat kontakt til ingeniøruddannelserne som censor. Mike har fra en længere årrække først som entreprenør og dernæst rådgivende ingeniør erfaring med byggebranchen og en bred vifte af ingeniørdiscipliner inden for områderne energieffektivitet i bygninger, bygningsteknik, superlavenergibygninger, arbejdsmiljø, vvs-installationer, komfortventilation, industriventilation, bæredygtighed og projektering.
Mike har deltaget i flere pioneerprojekter inden for varierende typer af superlavenergibygninger og har herigennem opnået stor indsigt i hvordan godt lavenergibyggeri skal energidesignes.