Ekolabs ingeniør præmieres af Kuben for Bachelor projekt

Aug 14, 2012

Tidligere praktikant Mark Slater, som nu er ansat som ingeniør, har modtaget pris for sit afgangsprojekt lavet i samarbejde med Ekolab.

I maj måned deltog Mark og hans projektpartner Mia Gehlert, i Boligfonden Kubens konkurrence “Energiminimering i den eksisterende bygningsmasse”. De indsendte en beskrivelse af afgangsprojektet, som svar på konkurrencen.
Sidst I juni fik de svar fra dommerkomiteen, om at de havde vundet 2. pladsen og 25.000 kr.

Der er i afgangsprojektet udarbejdet et screeningsprogram “EnergiRenoveringsTjek”. Ideen til programmet stammer fra Marks praktik ved Ekolab, hvor grundlaget blev skabt i forbindelse med et udviklingsprojekt for Aarhus kommune. Beregningsværktøjet kan bruges til vurdering og formidling af energirenoveringsmuligheder af etagebyggeri fra før 1960 indenfor fjernvarmeområder, og viser visualiseringer af rentabilitet, energi- og CO2- besparelser, samt komfortforbedringer for boligen.

Det er hensigten at søge støtte til at videreudvikle programmet i samarbejde med Ekolab.

Kontakt: Mark Slater

Måske har du også lyst til at læse lidt om…

Nomineret til RENOVERPRISEN 2022: Fabers fabrikker

Nomineret til RENOVERPRISEN 2022: Fabers fabrikker

I aften er det 10-års jubilæum for Renoverprisen 2022, og tredje gang Ekolab er nomineret med et projekt. I år er vi stolte over at være nomineret i kategorien ’Bolig’ med Fabers Fabrikker i Ryslinge. Fabers Fabrikker giver en fornemmelsen af at leve i historien, hvor den ikoniske fabrik bevaret, men med alle moderne og nødvendige tiltag, så man ikke skal gå på kompromis med levestandard og modernisering.

Vi søger en ny kollega

Vi søger en ny kollega

I EKOLAB ER BÆREDYGTIGHED VORES DNA: VI HAR SOM RÅDGIVENDE INGENIØRVIRKSOMHED ARBEJDET AMBITIØST MED BÆREDYGTIGHED...